Ad mørke stier

Skrøner fra Tharos

ForsideSyv grusomme, sørgmodige og sjove fortællinger, der foregår i bordrollespillet Ulvevinters univers. Novellerne er udgivet i samarbejde mellem Rollespilsforlaget og foreningen Håbefulde Unge forfattere.

♦ Tre røvere prøver at overleve længe nok til, at de kan nyde frugterne af deres kup.
♦ En menneskesøn farer vild i Feskoven – og i sit eget sind.
♦ Købmandsspiren Egil falder i kløerne på de tre haves skræk, Oldingepiraten.
♦ Kortel jager Vinterdronningens sendebud, den hvide hjort.
♦ Knold må gå alene ud på isen for at sone sin storebrors død.
♦ Bondepigen Svala må ofres - hun er udvalgt til at blive skovmandens brud.
♦ En gruppe soldater bærer deres kejser til hans sidste hvilested.
♦ Spildata på personer, genstande og sagnvæsner fra novellerne, til brug i rollespillet.

Ad mørke stier - af Peter Buch Mortensen, Samantha D. Crawford, Andreas Markert, Nicole Boyle Rødtnes, Bjarke Schjødt Larsen & Beatrix M. G. Nielsen - 124 sider A5 - ISBN 978-87-71-14189-4 - pris kr. 150,00 - bogen kan bestilles hos boghandlere, købes i rollespilsbutikker eller via denne hjemmeside.
 
Medlemmer af HUF kan købe Ad Mørke Stier for kr. 125,-. Skriv at du er medlem af HUF og dit medlemsnr. ved bestillingen.
 
Hvem er HUF?
 
I 2003 gik en gruppe unge sammen om at danne foreningen HUF – Håbefulde Unge Forfattere – for at hjælpe hinanden tættere mod drømmen om at blive forfatter.
Siden da er HUF vokset og har fået over 100 medlemmer spredt over hele landet. De mødes til caféaftner, i skrivegrupper og ikke mindst til de årlige skrivekurser. To gange om året udkommer foreningsbladet Skrivelyst med reportager og artikler om forfatterverdenen.
Mange af foreningens medlemmer har fået deres første tekst trykt i samlinger som denne, og mange er godt på vej fra ‘håbefuld’ til etableret forfatter.
I HUF er vi alle fælles om forfatterdrømmen og sammen om at hjælpe hinanden videre – uanset hvilket niveau vi er på.

Forlaget Ravnehøj | CVR: 38500171 | Mynstersvej 10, 2 th, 1827 Frederiksberg C  | Tlf.: 40 61 04 51 | info@ravnehoej.dk